Selina Sejersen
Uddannet Sport & Event Manager, med en del erfaring fra service-, kommunikations- og turismebranchen. Med især en stor interesse for hele processen omkring kommunikation i alle mulige afskygninger. Selina er Æstetiker med stort Æ og drives især af nysgerrighed og kreativitet. Hun er velovervejet, grundig og struktureret (gudskelov for at hun har lidt mere C end os andre, i sin DISC profil).
Chancen for at finde Selina siddende på en islandsk hest, udenfor arbejdstiden, er ret stor. Hun er nemlig aktiv stævnerytter og bruger det meste af året på at træne op til hestenes svar på 5-kamp, som hedder ALRID. Hun er ligeledes aktiv i forskellige udvalg i klub- og foreningsregi, under Dansk Islandshesteforening. Lad dig ikke snyde af forklædningen, som ofte består af blomstrede kjoler og neglelak i en eller anden indiskret farve, for her har du en vaskeægte bonderøv, som finder ro i naturen og/eller med dyr og som ikke er bleg for at få jord under neglene. Derudover er Selina ret tosset med at strikke varme bløde sweatre eller give sig i kast med andre små kreative sysler. Senest er det gået udover en gammel cykel, som er blevet meget grøn. Er der kage og café latte, lækker mad, en kold Blanc 1664, rødvin eller en eksotisk drink - så er Selina sikkert også lige i nærheden, til at hjælpe med indtagelsen.
Selina bor på en gård i Bønnerup, i et lille kollektiv. Hun er opvokset på Djursland og har bl.a. taget HHX på Grenaa Handelsskole og er uddannet fra Erhvervsakademi Dania Randers.
Selina Sejersen
Kommunikationsrådgiver
selina@mercatus.dk
Tlf.: 8630 0619