Digital mediestrategi - nyheder på hjemmesiden - Facebook - nyhedsbrev
"Vi er blevet et kendt ansigt hos forbrugerne"
"Varme i radiatoren er for de fleste ikke særlig interessant. Men det er en vigtig målsætning for os at være i dialog med forbrugerne, så de kommer til at kende både varmeværket og medarbejderne bedre. Samtidig giver det bedre økonomi for både os og dem, hvis vi kan lære dem, hvordan de kan udnytte varmen bedre.
Det var en god proces med Mercatus Reklamebureau at få sat vores digitale kommunikation i system, og deres model for at involvere medarbejderne virker også rigtig godt ift. vores interne dialog.
Vores løbende snak med bureauet gør, at vi nu med deres hjælp formidler vedkommende og direkte information, bl.a. fordi Mercatus formår at formidle komplekse tekniske aspekter af vores virksomhed i et sprog, forbrugerne forstår, så de oplever indholdet som spændende og interessant.
På de løbende rapporter kan vi konstatere, at vi når bredere og bredere ud og faktisk formår at engagere kunderne i, hvad vi går og laver i det daglige. Vi er blevet et kendt ansigt hos forbrugerne.” - Søren Gertsen, direktør Grenaa Varmeværk
Mercatus' tilgang
Strategien skulle underbygge en helhedsorienteret tilgang til medierne, hvor de hver især styrkede hinanden.
Hjemmesiden kom i spil som fokuspunkt for hele den digitale medieindsats, hvor Facebook og nyhedsbrevet skulle bidrage med at skabe trafik til hjemmesiden. Hele indsatsen tog udgangspunkt i nogle centrale overordnede budskaber, der skal brande Grenaa Varmeværk som energieffektive, miljøbevidste og vedkommende.
Nyhederne på hjemmesiden blev trækplaster for de små artikler, der blev skrevet i nyhedsbrevet, så læserne kunne læse mere om den enkelte nyhed på hjemmesiden. For læseren betød det, et kortere nyhedsbrev, hvor det var nemt at danne sig et overblik over historierne. Kommunikationen blev mere brugervenlig, letlæselig og appelerede til forbrugernes visuelle intelligens.
På Facebook handlede det om, at skabe en tættere relation til forbrugerne og andre interesserede. I den forbindelse gav vi medarbejderne et internt værktøj, så de kunne dele historier og billeder fra hverdagen. Herigennem blev der nøje udvalgt historier og billeder, der blev vinklet til den officielle Facebook side. Det betød at forbrugerne fik føling med varmeværket og indblik i det daglige arbejde. På Facebook blev der også tilføjet en app, der gjorde det muligt for følgerne at tilmelde sig nyhedsbrevet direkte fra Facebook.
Digital mediestrategi
Skal du også have hjælp til din markedsføring. Kontakt os for et uforpligtende tilbud Kontakt os