ESG Mercatus
Vi vil være blandt de ti førende virksomheder indenfor vores markedsområde med fokus på rådgivning og kampagneudvikling inden for ESG-kommunikation.
Derfor har vi lavet en ESG-strategi, hvor vi overordnet har prioriteret tre fokusområder, hver med tre indsatsområder, hvor vi i særlig grad arbejder for, enten at minimere vores samfundsmæssige påvirkning eller har særlig mulighed for en positiv indflydelse på vores omverden.
Skal vi hjælpe dig med at kommunikere dine ESG-tiltag strategisk, så de skaber reel værdi for din virksomhed? Kontakt os og få rådgivning.
Vores prioriteter støtter primært to af FN’s verdensmål:
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Kommunikation der giver mening
Fair markedsføring – Lokal erhvervsudvikling – Medier med omtanke
Vi hjælper virksomheder og organisationer med at skabe on- og offline kommunikation, der opfattes enkelt. Vi ønsker at hjælpe og inspirere vores kunder til aktivt at kommunikere deres ESG tiltag, så den er lovlig, korrekt, oplysende og effektiv.

Fair markedsføring
Der er en markant stigning i antallet af virksomheder, der både vil – og ser nødvendigheden i – at kommunikere deres arbejde med ansvarlighed og ESG. Samtidig er markedsføringsloven blevet strammet betydeligt, og mange er derfor i tvivl om, hvorvidt deres kommunikation lever op til reglerne.
Vores mål er – på baggrund af analyser og strategisk rådgivning – at hjælpe flere virksomheder med effektivt og lovligt at navigere i ESG-kommunikation samt inspirere til konkrete og ansvarlige initiativer.
Gennem vores egne magasiner, Djursland Turistguide og Erhverv Djursland, vil vi øge indsatsen indenfor ESG-kommunikation og hjælpe virksomheder med at synliggøre deres ESG-historier og derved skabe øget opmærksomhed på de positive tiltag i dækningsområderne
Lokal erhvervsudvikling
Vi er en meget aktiv del af lokalsamfundet, og ønsker at tage del i at støtte og bidrage til udvikling af det lokale erhvervsliv. Det praktiseres ved aktiv deltagelse og medlemsskab i lokale erhvervsnetværk og via støtte og sponsorater til lokale aktiviteter og projekter.
I forlængelse af vores eget ESG-arbejde vil vi, i kombination med vores kompetencer indenfor kommunikation, udvikle forløb og foredrag, hvor vi inspirerer og kompetenceudvikler virksomheder i ESG-kommunikation.
Medier med omtanke
Som en del af vores ESG-arbejde ønsker vi at fremme løsninger, der tager hensyn til både miljø og mennesker.
Vi tilbyder et udvalg af trykte materialer og offline-produkter fremstillet af dokumenterede og certificerede materialer – for eksempel FSC®- eller PEFC-certificeret papir samt Cradle to Cradle-certificerede løsninger.
For vores digitale produkter samarbejder vi med udbydere, der arbejder aktivt på at reducere deres klimaaftryk, blandt andet gennem energieffektive servere og hosting med fokus på lavt energiforbrug.
Vi prioriterer samarbejde med lokale leverandører for at støtte den regionale erhvervsudvikling og mindske transport. Derudover ønsker vi at inddrage leverandører med et socialt sigte – for eksempel virksomheder, der ansætter medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Affald
Som servicevirksomhed har vi en meget lille affaldsmængde, som primært kommer fra vores kontoraktiviteter. Vi kildesorterer alt affald og går meget op i at undgå materialespild. Derudover vil vi øge vores indsats ved at indkøbe produkter med høj genanvendelsesgrad, og dermed minimere vores input af materiale.
Til dagligt er vores hovedfokus at sortere korrekt og at reducere vores affald, fx er vi meget opmærksomme på at undgå eller reducere madspild fra vores madordninger.
Natur
Naturen er, som inspirationskilde, en vigtig del af Mercatus’ DNA. Vi vil derfor arbejde på at beskytte naturen og anbefale produkter, der minimerer spild og affald. Vi vil arbejde for at vores produkter – fx tryksager, roll-ups og bannere – er designet og produceret ud fra cirkulære principper, fx take back-ordninger, levetidsforlængelse, reparation og genanvendelse.
Som kommunikationsbureau er papir et af vores vigtigste materialer. Vi vil sikre, at alt vores papirforbrug stammer fra dokumenterede og ansvarligt forvaltede skove og lever op til EU’s direktiv om afskovningsfrie produkter.
Derfor arbejder vi for, at alle indkøbte papirmaterialer er FSC®- eller PEFC-certificerede.
Bureauets planteordning er baseret på genbrugsplanter og -krukker.
Klima
Vi er meget bevidste om vigtigheden af at minimere vores klimapåvirkning, og har derfor udarbejdet et klimaregnskab, der giver overblik over, hvor vores største udledninger kommer fra. For at minimere dem og vores forbrug holder vi løbende øje med vores el- og varmeforbrug og sætter konkrete reduktionsmål for vores CO2-udledning.
Vi benytter udelukkende lejede lokaler og har derfor ikke fuld kontrol over de ressourcer, der anvendes. Vi er i dialog med vores udlejer om mulighederne for at anvende el fra vedvarende energikilder samt implementere flere energibesparende løsninger i lokalerne.
På produktniveau vil vi undersøge muligheden for livscyklus analyser på både vores egne produkter (LCA-beregninger) og leverandørernes produkter. Med produkt-LCA’er ønsker vi at skabe den gennemsigtighed, der skal til overfor vores kunder, så de kan træffe et mere oplyst valg i forhold til ESG, når de køber løsninger hos os.
Ansvarlig arbejdsplads
Sikkerhed og sundhed – Medarbejderudvikling – God selskabsledelse
Vi vil sikre, at vores medarbejdere og mennesker omkring os bliver behandlet retfærdigt og har lige muligheder for at trives og udtrykke sig.

Sikkerhed og sundhed
Arbejdssikkerhed og -sundhed er et grundvilkår hos Mercatus. Vi ønsker, at vores medarbejdere kan gå sikkert på arbejde, og vi vil hjælpe hinanden til at værne om et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Vi har en frivillig frokostordning baseret på sund kost og fællesskab.
Dagligdagen består næsten udelukkende af kontorarbejde uden store sikkerhedsrisici. Vi vil sætte øget fokus på arbejdsmiljø og trivsel gennem tilfredsundersøgelser, MU-samtaler og APV.
Medarbejderudvikling
Kommunikationsbranchen ændrer sig meget hurtigt, og det er vigtigt for vores forretning, at vi kontinuerligt udvikler os, hvorfor medarbejdere løbende tilbydes relevante kurser og webinarer, ligesom vi har udviklet det interne læringskoncept ”Kaktustimer”.
Vi tager desuden på årlige inspirationsture under konceptet ”Ud i det Blå”, hvor vi besøger brancherelevante virksomheder i ind- og udland.
Vi arbejder målrettet med inklusion og diversitet i alder og køn som en essentiel del i at kunne levere kreative kommunikationsløsninger. Vi ansætter gerne medarbejdere i småjobs, fx fleksjobbere, ligesom vi er aktive i Norddjurs Kommunes Code of Care gruppe, der som nonprofitorganisation arbejder for at inkludere flere mennesker med psykiske eller fysiske udfordringer på arbejdsmarkedet.
Vi har fokus på, at vores sociale ansvar bidrager positivt til lokalsamfundet.
God selskabsledelse
God selskabsledelse er med til at sikre, en professionel drift af selskabet. Vi er en del af brancheforeningen Grakom og har fulgt deres CSR-kodeks i flere år.
Vi arbejder løbende med datasikkerhed og vil i det videre arbejde med it-sikkerhed undersøge muligheden for at leve op til mærkningsordningen for it-sikkerhed og data, D-mærket.
Vi har nedsat en ESG-ledelse, der skal sikre, at vi løbende udvikler os inden for ESG, og at konkrete initiativer bliver implementeret og forankret hos alle medarbejdere.
Vi håber og tror på, at det stigende fokus og arbejde med ESG-strategien vil hjælpe os med at indarbejde ESG som en helt central del af bureauets kultur.
