Strategi og identitet

Kommunikationsstrategi Visuel identitet PR

Nå din målgruppe med en kommunikationsstrategi

I dag er det nemt at blive en del af den digitale verden, men langt sværere at blive hørt.

Med en kommunikationsstrategi får du en klar tone, der giver lyttere og dialog med dine vigtigste målgrupper. Strategien hjælper dig med at prioritere de rette kanaler fx hjemmeside, sociale medier, Google og print – så dine budskaber rammer præcist.

En kommunikationsstrategi er den overordnede guide for din virksomheds kommunikation, både online og offline, internt og eksternt. Brugt rigtigt hjælper den dig med at knytte stærke bånd til kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere.

Skal vi hjælpe dig med en strategisk udbyttefokuseret kommunikation, der skaber reel værdi i din virksomhed?

Visuel identitet – mere end bare et logo

Vil du gerne genkendes og tage plads i din målgruppes bevidsthed? En stærk visuel identitet handler ikke kun om æstetik – den er din virksomheds ansigt udadtil og en vigtig del af, hvordan kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere opfatter dig.

Når din identitet er tydelig og konsekvent, styrker det både troværdighed og genkendelighed. En rød tråd i typografi, farver og grafiske elementer – brugt på tværs af hjemmeside, sociale medier, Google og print – skaber et udtryk, der er enkelt, let at huske og svært at overse.

Du får det hele samlet i en designmanual, som bliver det værktøj, der sikrer at alle dine kanaler taler samme sprog og arbejder for det samme mål: at eksponere din virksomhed tydeligere, stærkere og mere professionel.

Kommunikerer du med et ensartet udtryk, eller er dit visuelle DNA blevet udvandet undervejs?

Styrk din troværdighed gennem PR

Der er altid gode historier at fortælle. Kunsten er at finde dem og præsentere dem, så medierne har lyst til at bringe dem.

Vi skriver pressemeddelelsen med en journalistisk vinkel, der gør det nemt for redaktionerne at tage den videre. For dig betyder det, at det er dine egne ord, der bliver trykt.

En velskrevet og saglig pressemeddelelse beriger din målgruppe med relevante historier, de kan forholde sig til. I modsætning til en annonce giver PR plads til langt mere end ren salg. Har din virksomhed fx fejret jubilæum, landet en stor kunde, modtaget en pris, vækstet, ansat nye medarbejdere eller udviklet nye produkter?

Vi hjælper dig med at få din historie bragt ud lokalt, regionalt og nationalt. I fagblade, magasiner, online og offline. Har du en historie, der skal ud i verden?