Arkikon lejer fast ekstern hjælp og trækker på "hele pakken"
Sådan lyder overskriften på en artikel i Erhverv Djurslands marts-udgave.
Den handler om, at arkitekt- og ingeniørfirmaet Arkikon – frem for at ansætte en barselsvikar – fast "låner" vores digital medierådgiver til at løse de mange løbende kommunikationsopgaver som fx:
- Indhold på LinkedIn
- Tekster til hjemmesiden
I artiklen fortæller CEO og partner i Arkikon Thomas Enevold, hvordan samarbejdet mellem dem og Mercatus fungerer. Der blev allerede etableret et samarbejde i 2008, hvor Mercatus var med til at give virksomheden sit nuværende navn i forbindelse med ejerskifte og ny strategi. Det var derfor naturligt at undersøge, hvordan samarbejdet kunne udbygges.
"I stedet for at ansætte en vikar, som først skulle til at lære virksomheden og kommunikationsopgaverne at kende, har vi nu en fast tilknyttet skrivende medarbejder, vi kan trække på efter behov," fortæller han i artiklen.
Baglandet følger med
Når en af vores medarbejdere arbejder med en kunde, betyder det faktisk, at resten af bureauet også byder ind på opgaverne. Vi kender som regel virksomhederne indgående på tværs af arbejdsopgaver. Vi kan derfor tilbyde at se hele vejen rundt om virksomheden og måske foreslå dem noget, de ikke selv havde tænkt på.
"I sådan et samarbejde har vi fokus på, hvordan vi udnytter vores samlede kompetencer bedst muligt for kunden, så investeringen i kommunikation bliver profitabelt. Vores team er dynamisk, så vi nemt finder den rette medarbejder, når en ny opgave melder sig," forklarer Palle Mikkelsen, partner og kontaktchef hos Mercatus.
Læs hele artiklen i Erhverv Djursland her.
Noget for din virksomhed?
Er du interesseret i at høre mere om denne type samarbejde, er du velkommen til at kontakt Palle for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.